Indret dit værelse med plakater

Plakater har i flere årtier været et hit rundt på forskellige værelser i verden. Disse plakater har dog efterhånden fået en mere dekorativ karakter i forhold til indretningen. Førhen hængte man plakater op uden at tænke så meget over indretningen, de skulle bare vise din stil og interesse. Her er nogle tips til, hvordan plakater kan bidrage til indretningen af dit værelse.

  1. Farver

For ikke at gøre værelset alt for uoverskueligt for øjnene der ser, så kan det være en rigtig god idé at kigge på de forskellige plakaters farver og nuancer, inden du hænger dem op. Prøv så vidt som muligt at hænge de mørke plakater sammen og de lyse plakater sammen. På denne måde skaber det en ro i rummet.

  1. Rene linjer

Endnu en ting der skaber ro og overskuelighed for beskueren er rene linjer. Når du hænger plakater op, kan det være klogt at lade plakaternes kanter og linjer følge hinanden, så det bliver naturligt at se på. Det kan også være, at du vælger at hænge dine plakater formet som et hjerte. Her kommer plakaternes kanter højst sandsynligt ikke til at følge hinanden, men da de sammen skaber en form, vil det have det stadig have den rolige effekt på beskueren.

  1. Rammer

Det kan også være en idé at tilføje en ramme til din plakat. På denne måde får plakaten en helt anden karakter. Den kommer til at fremstå mere som et billede, hvilket kan virke mere elegant og sofistikeret. Det behøver ikke at være de traditionelle rammer, det kan også være, at du vælger at lave din egen personlige ramme, der passer lige til netop til det udtryk, som du gerne vil have frem.

  1. Symmetri

Har du forskellige størrelser af plakater, kan du hænge den største i midten. Herefter kan plakater af mellem størrelse komme og til sidst i yderkanten kan de mindste plakater hænge. Dette giver et flot æstetisk look og er med til at skabe symmetri til dig, der ønsker dette udtryk.

  1. Tema

Måske har du flere plakater med samme tema. Det kan bl.a. være plakater med sport, musik, filmstjerner eller andet. Her kan du lave områder på værelset, hvor du hænger plakater med samme tema sammen. På denne måde kan man skabe flere rum i rummet.

Nu er der rig mulighed for at gå i gang med at hænge plakater op, der lige netop fremviser det udtryk, som du gerne vil have frem i dit værelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *